Frederikkes millioner m/ kartoffelmoslåg

     

Ingredienser:

Millioner.

500 g. Hakket oksekød
1 ds. Majs
1 stk. Rød peberfrugt
250 g. Champignon
3 fed Hvidløg
1 stk. Løg
1 spsk. Olivenolie
½ tsk. Rosmarin
    Salt/peber
     
Kartoffelmos.
750 g. Kartofler
1 dl. Mælk, evt. lidt mere
3 stk. Æggeblommer
1 tsk. Muskatnød, revet
4 spsk. Rasp
    Salt/(hvid peber)
     

Fremgangsmåde:
Millioner.
Varm olien i en gryde og brun kødet heri. Tilsæt løget der er skåret i både og peberfrugten der er skåret i strimler. Efter 5 min. tilsættes champignon der er skåret i skiver og det finthakkede hvidløg. Når væden er dampet fra champignonerne tilsættes majs og retten smages til med rosmarin, salt og peber.

Kartoffelmos.
Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem i 20 min. Hæld vandet fra, tilsæt mælken og stil gryden tilbage på varmen til mælken koger. Tag gryden fra varmen og mos kartoflerne hvorefter du hurtigt pisker æggeblommerne i.
Smag mosen til med muskat, salt og peber.
Samling af retten.
Smør et ildfast fad med lidt olie og læg millionbøffen i. Fordel kartoffelmosen hen over millionerne (hvis du gør skeen våd, slipper den kartoffelmosen), og drys med rasp.
Sæt fadet i ovnen ved 200 og gratiner retten i 20 min.