Røjleskov

 

Røjleskov er en af Danmarks små bitte byer, hvor du skal være vågen, for at opdage den. Og så lige 10 minutter fra motorvejens Middelfartafkørsel.

Her er så smukt!!! 

Vi bor jo lige midt i det hele.
Meget af naturen her er uspoleret. Langs kysten er der skov, som man ikke har kunnet dyrke pga. det specielle ler, der er i undergrunden. Leret gør, at skrænterne med mellemrum skrider. Det giver et fantastisk landskab med stejle skrænter og dybe kløfter med urskovslignende bevoksning. Samtidig er Røjleskov et ”heste land” og her er derfor mange græssede arealer, hvilket giver levemulighed for mange dyr og planter. Her ser vi sjældne insekter, fugle og blomster lige udenfor havelågen.

Tag cyklen med eller kridt vandreskoene, her er alle tiders chance for nye naturoplevelser.

Kommer man eksempelvis ad Stutterivej, må man lige standse op og gnide sine øjne; her er SÅ smukt!!! Man står på toppen, ser ud over de Fynske marker med levende hegn, skov, gamle gårde og så vandet!!!

Kasmose skoven er spændende; her får træerne lov at ligge når de falder.
Stejle skrænter, vandløb og en helt fantastisk udsigt, udover vandet; over til Jylland og indsejlingen til Vejle fjord.
Her er den smukke og vilde kyst med stejle klinter og Bounty lignende strande med træerne, der læner sig ud over vandet. Skarven sidder elegant i træet og spejder.
På stranden møder man lystfiskere i vand til rumpen og med store ambitioner om friskfanget aftensmad.

Røjleskovvej 38   |   Røjleskov   |   5500 Middelfart   |   Tlf: 50 43 23 38   |   magdalene@magdalenelund.dk
Foto & Webmaster: Søren Tougaard